20-03-2014

Hverdags ord fra Gudenaadalens Avis 25.3.2014

Som ny præst her i Bjerring, Mammen, Hjermind og Bjerringbro har jeg oplevet et opbrud fra de gamle sogne, som jeg var i på Mors med den rytme og de vaner, som jeg var blevet fortrolig med der. Her er det nye vaner, en anden rytme og nye mennesker, jeg skal lære at kende.

Jeg har oplevet at blive vældig godt taget imod og føler, at jeg er kommet godt i gang. Alligevel giver det en masse tanker om, hvordan man nu skal agere et nyt sted, og hvad der her er vigtigt. Et sådant opbrud giver anledning til netop at tage det op til overvejelse, hvad der er væsentligt, og hvad der er bedre at lade ligge.

Samtidig er vi kommet ind fastetiden, som jo er optakt til og forberedelse til påsken. Fra gammel tid valgte man at faste i 40 dage op til påske for på denne måde at besinde sig på, hvad påske betyder. Man gjorde det ved fx at undlade at spise kød og nøjes med brød, fisk eller andre retter uden kød.

Ved på den måde at faste mindede man sig selv om, at det var en særlig tid til at tænke efter og overveje, hvad Gud gjorde, da Han i sin søn kom her til jord for at leve og dø i vores sted. Det betød, at når så påsken kom, så blev det ikke bare en påskeferie, men en påskefejring, hvor man mindedes Jesu død for os, og at den blev en fest for opstandelsen.

Vi kunne også faste fra kød i dag, men måske ville det være godt, om det måske var andre ting man fastede fra end kød, selv om det sikkert ville være en god slanketur. Men det som i dag optager vores tanker og tid er nok mere de mange informationer, som vi får gennem tv, computer og smarte telefoner. Og den lyd vi hele tiden omgiver os med gennem radio, tv, musik på nettet og i ørepropper.

Ro og stilhed er nok den største mangelvare i vore liv, og måske skulle vi faste fra alle de elektroniske medier og slukke for de mange højtalere, så vi kan høre, hvad vi selv tænker, men også lytte til, hvad Gud har tænkt om menneskelivet.

Hvad er det så vi ville blive mindet om, hvis vi lyttede mere til Gud og hvad Han har at sige til vore liv. Mon ikke det kunne blive et opbrud fra det, som vi nu synes væsentlig, men som ikke betyder noget i evighedsperspektiv.

Gud vil at vi skal elske ham af hele vort hjerte, sjæl og sind og vor næste som os selv. Og det med den kærlighed som står omtalt i kærlighedskapitlet 1. Korinterbrev 13: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind… Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Stiller vi dette billede af kærligheden op som spejl for vore liv, så kan det godt være, at vi kunne få brug for at Gud viser os netop denne kærlighed, ved at Han er barmhjertig mod os og tilgiver os for vore alt for ukærlige sind.                                                        

Sognepræst Jørn A Pedersen, Bjerring.