27-06-2014

Vores kærlighed er aldrig fuldkommen

Kristen enhed:

Jesus beder om, at vi kristne må være ét og at Guds kærlighed må være i os. Det fremgår af den bøn, som vi kalder den ypperstepræstelige bøn, som Jesus beder efter indstiftelsen af nadveren Skærtorsdag aften. Bønnen står i Johannes-evangeliet kapitel 17. Jesus ønsker at vi skal være en enhed - med hinanden og med Gud.

Ved et bryllup lyder det i kirken, at en mand skal forlade sin far og mor og holder sig til sin hustru og de bliver ét kød, en krop. Det kan godt synes at være et besynderligt ord at bruge, men samtidigt er stærkt billede på enhed.  Man kan jo ikke rive en arm af en krop, uden at et menneske føler stor smerte.  Når man er et kød, er man vokset sammen.  Man bliver en del af hin­anden.

I bibelen siges det samme om Jesus og kirken, at vi er ét legeme. Så lever vi i tillid til Jesus er vi ét med ham.

Med det vil Jesus sige, at vi er bun­det lige så tæt til ham lige som et ægtepar er til hinanden. På mange måder er der ligheder mellem vores kærlighed til hinanden og Guds kærlighed til os.

Men der er også forskelle, som bliver tydelig, når vi ser på det, som Paulus skriver i 1. Korintherbrev kapitel 13, som kaldes for kærlighe­dens lovsang.  Der skriver Paulus om Guds kær­lighed, at den er tålmodig. Den er mild.  Den misunder ikke. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Det er ikke helt forkert at sige, at vi mennesker også i vores kærlighed alt for ofte søger vort eget, hidser os op og bærer nag.  Selv om kærlighed er det bedste vi kan give hinanden, så er vores kær­lighed aldrig fuld­kommen.

Guds kærlighed er en helt anden slags, for den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Guds kærlighed er der er intet, som kan ødelægge.  Mens vores jordiske kærlighed let kan give mange problemer, så må vi hvile i Guds kærlighed og altid stole på den.

Derfor er det også en anden slags enhed og sammenknytning, som Gud skaber. Det er en stærk enhed som Gud aldrig vil bryde, men som vi godt kan bryde.

Jesus beder Gud om, at også vi mennesker skal være ét, ikke bare i et ægteskab, men også i kirken

Der er ellers mange forskelle mellem os kristne.  Jeg tænker ikke kun, at vi er mænd og kvinder, at vi er af forskellig politisk opfattelse, at vi har forskellige erhverv, og at vi er forskellige personligheder.  Vi er af vidt forskellig nationalitet, og vi ser også forskelligt på mange åndelige spørgsmål

Det gjorde man også allerede i de første menigheder. Der var for­skel­lige grupperinger inden for kirken.

Men vi skal lægge mærke til, at Jesus ikke beder os om, at vi skal være ens eller udjævne alle forskelle og ligne hinanden, tale og tænke og mene det samme.

Nej, Jesus beder til Gud, at han vil gøre os til ét med sin kærlighed, for det er kun den som kan gøre os til stærk  enhed. Det er her kirkens enhed er, og ikke i alle mulige former, som vi kan tænke os til.

Som det siges om kirken i det sidste vers af salme 334: Gud kirkes grund alene.

Et er den allerede

med dig, treenig Gud

og fælles, alt hernede,

med dem, som gik forud.

Hverdagsord fra Gudenådalens avis 1.7.2014 - Jørn A Pedersen