15-11-2014

Advent

Advent er forventningens tid, hvor vi bygger forventning op ved at tænde adventslys de 4 advents-søndage, har kalen­derlys, som brænder et et lille stykke ned hver dag og julekalenderne, hvor der åbnes en låge for hver ny dag.

  Det er forventning til jul med fest, familiebesøg og gaver. Forventning og glæde, men også travlhed, for der er mange forventninger at leve op til.

  Både i kirken og alle andre steder er det lysnenes fest. Fordi der engang blev tændt er stort lys i verden. Så stort, at vor tidsregning har sit centrumi at det lys blev tændt vedJesu fødsel. Og vi glæder os til jul, fordi vi håber, at det lys igen vil brænde så stærkt at det gør vores verden til et bedre sted at være.

  Men advent er også en forventning om, at Jesus engang vil komme igen, for endegyldigt gøre op med det som stadig piner og ødelægger vore liv. En forventning om, at der engang ikke længere skal være død og sorg, pine og sygdom. Engang skal der ikke være mennesker som græder og lider, eller som må flygte  fra andres ondskab og undertrykkelse.

  Vi fejrer, at der engang blev skabt et håb, da Jesus blev født i en stald ved Betlehem. Og vi ser frem til at den samme Jesus vil gøre verden ny.

  Derfor er der grund til at glædes og have forventninger også denne advent og jul.

 Sognepræst Jørn A Pedersen