14-12-2014

Hædersgæsten ikke med til bords

I 1936 var der OL i Berlin. Hitler var ved magten i Tyskland, og han glæ­dede sig til OL og at omver­denen skulle se, at tyskerne, den ariske race, var overlegen, var toppen af menneskeheden.

  Det gik tyskerne virkelig godt. Tyskland fik klart flest medaljer - i alt 89. Amerikanerne blev nr. 2 med 56 medaljer

  Så OL var en succes for tyskerne. Men der var én skamplet for tysker­ne, nemlig atletikken - den disciplin, som de fleste anså som OL’s hoved­disciplin.

  Hitler havde bestemt regnet med, at den ariske race også her skulle vise sin overlegenhed.

   Men der var én mand, der ville det anderledes. Nemlig amerikanske Jesse Owens. Jesse Owens blev OL’s helt store helt. Han vandt guld i 100 m, 200 m, længdespring og i 4x100 m.

  Han var ikke bare amerikaner. Han var sort. Og Hitler forlod stadion i vrede. Hellere det end være nødt til at trykke en sort mands hænder; en sort mand, der havde slået de hvide tyskere.

   Jesse Owens vendte hjem til USA som en helt. I hans hjemby Atlanta i det sydlige USA holdt byens spidser en stor sammenkomst med middag for at fejre ham.

  Han var hædersgæst. De holdt ta­ler for ham. Roste ham for hans for­mi­dab­le bedrifter i Berlin og for at have sat Atlanta på verdenskortet. De klap­pede af ham. Hyldede ham, som man hylder sine helte.

   Men efter talerne og applausen sendte de ham uden for døren, og så fortsatte de festen uden ham.

  For nok var Jesse Owens en helt.  

  Men de ville nu alligevel ikke have at nogle i de raceadskilte sydstater skulle kunne sige, at de havde spist sammen med en sort mand. Det var for meget.

  Fantastisk absurd, må man sige. At sende hædersgæsten udenfor. Ham der overhovedet var anledningen til at de mødtes, han blev smidt på porten.  

  For de ville ikke ses sammen med ham!

  Om kort tid fejrer vi jul. Fordi Jesus blev født og tændte en lys i en mørk verden. Tændte et håb i en håbløs tid.

  Dengang blev han tilbedt som en konge, senere også tiljublet som en konge, men få dage afvist og hen­rettet som en forbryder.

  Han kom til sine egne og hans eg­ne tog ikke imod han, som evange­listen Johannes skrev det.

  Når vi fejrer jul, har vi så hæders­gæsten med. Og fejrer vi ham for det han har gjort for os.

  Eller vi gør det halvhjertet, som folke­ne i Atlanta, der nok hyldede Jesse Owens, men da det virkelig gjaldt, så luk­kede de ham ude. Fordi de ikke ville ses sammen med ham.

  I England hedder jul ”Christmas”, og nogle startet en ny bevægelse: ”Christmas starts with Christ”, for at få Jesus tilbage i julen. Alt for få me­ner, at han betyder noget i julen. 1/3 af alle børn i England ved ikke at julen er Jesu fødselsdag. 

  Også i Danmark er nogle ved at oprette en lignende hjemmeside: www.julenstartermedjesus.dk

og på facebook: www.facebook.com/julenstartermedjesus

  Må Jesus være med i vores jul, så vi kan synge med på salme 84: Gør døren høj - vers 6.

Jeg hjertets dør vil åbne dig,

o Jesus, drag dog ind til mig!

Ja, ved din nåde lad det ske,

at jeg din kærlighed må se!

 

 Sognepræst Jørn A Pedersen, Bjerring