17-03-2015

Forberedelse til påsken

Fasten er en forberedelsestid op til påske, ligesom advent er det til jul. Men fordi påske har en anden karakter end jul, har faste også en anden karkakter end advent.

Det forklarer Jørn A. Pedersen, der er sognepræst i Bjerring og Mammen kirker ved Bjerringbro og formand for Friluftsmissionen i Danmark.

”Faste er mere alvorlig end advent, der mest er glæde, lys og forventning. Fasten har ikke så stor folkelig appel som advent, og der er ikke hele tiden reklamer, der minder om den som i adventstiden, der for mange er kommet til at handle meget om forbrug,” uddyber han.

Som han ser det, er der to årsager til det.

”I første omgang skyldes den større alvor, at påske handler om, at Jesus døde, hvor julen handler om, at han blev født. Men den manglende folkelige appel skyldes også, at faste er en anti-kommerciel forberedelsestid.”

”Men det er altså lidt svært at gøre noget kommercielt, der handler om at undlade at forbruge,” smiler Jørn A. Pedersen.

Historisk var det kød, man afholdt sig fra at spise i fastetiden. Ordet karneval, som var navnet på den store fest, man holdt inden de 40 dages fastetid, betyder netop ”farvel kød”.

Jørn A. Pedersen tænker, at der i dag måske er andre ting, som det vil være godt at faste fra: tv-kiggeri, mobiltelefoner, iPad, eller hvad man ellers er blevet afhængig af -

”Måske bare nogle timer hver uge, hvor man søger stilheden og søger ind i, hvad påsken har af betydning – så det er det, man forbereder sig til,” siger han.

Vigtigste kirkehelligdag

” Vi har vænnet os til, at advent næsten er det vigtigste ved julen, men ofte forbereder vi os ikke så meget til påsken. Men uden forberedelse bliver påsken let kun til feriedage og ikke til påskefejring,” siger sognepræsten.

”Det kan godt være, at påske folkeligt set ikke er så slagkraftig som jul, men kirkelig set er den det vigtigste, for uden påske har julen ingen betydning.”

Indstille sig på påsken

Sognepræsten forklarer, at kirkeåret giver rum for forberedelsestid op til alle de store højtider – op til pinse er den dog ret kort - kun de 10 dage, som ligger efter Kristi Himmelfart.

I Bjerring og Mammen kirker lægges der ikke så meget vægt på ydre arrangementer i fastetiden, men på at gøre den til en indre forberedelse til påske. En tid, hvor menigheden kan stille krop og sjæl ind på, at nu kommer den store begivenhed, hvor døden blev besejret.

Det hænger for Jørn A. Pedersen godt sammen med den lutherske tankegang.

”Fasten fylder mere i den katolske tradition end i den lutherske, men reformationen tog ikke fasten væk. Men den gjorde det til noget mere personligt for den enkelte frem for noget ydre og kollektivt,” forklarer han.

Fastetiden varer i 40 dage, og Jørn A. Pedersen forklarer, at det har at gøre med, at Jesus var 40 dage i ørkenen, da han blev fristet af Djævelen. De begivenheder er stærkt knyttet til fastetiden, og netop Jesu fristelse er kirketekst til 1. søndag i fasten.

For at markere, at påsken, hvor Jesus døde og opstod, er selve hovedbegivenheden i kristendommen, er der i kirkeåret en ekstra forberedelsestid op til fasten. Det er de to søndage med de underlige navne lige før fasten: septuaginta og seksuagesima (som hhv. betyder 70 og 60 – underforstået, at det er de antal dage, der omtrent er til påskedag).  

Bod er at gøre sig klar

Både i fastetiden og i adventstiden er lilla den liturgiske farve i folkekirken. Den lilla liturgiske farve kaldes også for bodsfarve.

Mange forbinder ordet bod med straf, men Jørn A. Pedersen minder om, at i luthersk sammenhæng betyder bod først og fremmest at gøre sig klar til noget stort og betydningsfuldt.

Og i den betydning hænger bodstanken fint sammen med både advent og faste, anfører han og fortsætter:

”Der er jo også en mere tung side ved advent, der peger mod Jesus genkomst og dommen, der jo handler om noget, man skal være klar til og forberede sig til, ligesom man skal til påske”

                                  Sognepræst Jørn A Pedersen - interview i bladet 'Tro og Mission'