09-05-2015

Pinsen

Pinsen er en lidt klemt og glemt kirkelig højtid.

  Dels fordi den jo ’kun’ varer en dag ud over søndagen, hvor jul og påske varer flere dage, og de har også en lang forberedel­ses­tid op til højtiden, hvilket pin­sen ikke har.

  Jul og påske har tillige nogle søn­dage efter høj­tiden, som føl­ger op på dem – i julen er det helligtre­konger og i påsken er det 1.-6. søndag efter påske.

  Men det skyldes til dels også, at pinsens budskab ikke op­fattes helt så tydeligt og kon­kret, som de to andre højtider, hvor julen handler om Jesu fød­sel og påske om hans død og op­standelse.

     Pinsen er budskabet om Hel­ligåndens komme til jord, så Guds Ånd bliver en levende og ud­bredt kraft i de troendes liv. Det viser sig den første pinse ved at der sætter sig ildtunger på hver enkel discipel, og det lyder som blæser der et vind­pust gennem lokalet.   

  Helligånden giver disciplene frimodighed og kraft til åbent at gå ud blandt folk, for at fortælle om alt det de havde oplevet sammen med Jesus. Om Jesu liv, død og opstandelse og i det hele taget om hvad Gud har udvirket i deres liv.

  Apostlen Peter holder en stor tale for folket midt i Jerusalem og minder dem om, at det var sket alt sammen for deres skyld, og nu skulle de omvende sig til tro på Gud og på Jesus ved at lade sig døbe.

  Hele 3000 mennesker fulgte denne opfordring allerede samme dage og lod sig døbe i den kristne tro. Dermed var den første me­nig­hed blevet dannet, og derfor kaldes pinsen også kirkens fødselsdag. Ofte går man ud fra at den første pinse foregik i år 30 e. Kr., så i år kan vi derfor fejre kirkens 1985 års fødsels­dag.

 fra Bjerring og Mammens kvartalsbrev sommer 2015

Sognepræst Jørn A Pedersen