03-10-2015

Nu falmer skoven

Nu falmer skoven.

Det er blevet efterår med mange farver i naturen. Det kan undre, at man bruger ordet ’falme’ om det, for det ord betyder vel oftest, at noget mister sin farve.

  Men når skoven falmer og bladene dør, så udfolder det sig i en masse farver. De bliver ikke nævnt i den kendte efterårssalme ’Nu falmer skoven’, men det er underforstået i salmen, som hylder ikke bare det årlige efterår, men også livets efterår.

Nu falmer skoven trindt om land,

og fuglestemmen daler;

alt flygted storken over strand,

ham følger viltre svaler.

 

Hvor marken bølged nys som guld

med aks og vipper bolde,

der ser man nu kun sorten muld

og stubbene de golde.

 

Men i vor lade, på vor lo,

der har vi nu Guds gaver,

der virksomhed og velstand gro

i tøndemål af traver.

 

Og han, som vokse lod på jord

de gyldne aks og vipper,

han bliver hos os med sit ord,

det ord, som aldrig glipper.

 

Ham takker alle vi med sang

for alt, hvad han har givet,

for hvad han vokse lod i vang,

for ordet og for livet.

 

Da over os det hele år

sin fred han lyser gerne,

og efter vinter kommer vår

med sommer, korn og kerne.

 

Og når engang på Herrens bud

vort timeglas udrinder,

en evig sommer hos vor Gud

i Paradis vi finder.

 

Da høste vi, som fugle nu,

der ikke så og pløje;

da komme aldrig mer i hu

vi jordens strid og møje.

 

For høsten her og høsten hist

vor Gud ske lov og ære,

som ved vor Herre Jesus Krist

vor Fader ville være!

 

Hans Ånd, som alting kan og ved,

i disse korte dage

med tro og håb og kærlighed

til Himlen os ledsage!     

      N.F.S. Grundtvig 1844.

  For salmen handler også om menneskelivet, om livets afslutning og den fremtid, som kristentroen giver os efter livet.

  Selv om også mennesket falmer, og håret bliver gråt, så stråler mennesket også farverigt i sin alder­dom.

  Som præst møder jeg mange ældre, som er farverige personligheder og som har haft et rigt liv. Nogle gange kan det ærgre en, at man ikke har mødt dem før, og en del af dem hører jeg først om, når jeg får deres liv fortalt af pårørende ved deres begravelse.

  Hver enkelts liv er noget helt særegent og værdifuldt, selv når det har været et problematisk liv. I Guds øjne er vi regnet ligeværdige uanset hvordan vort liv har formet sig.

  Derfor rummer salmen også et håb om evigt liv hos Gud, for den som stoler på ham.

 

Hverdagsord 30.9.15 Sognepræst Jørn A Pedersen